Dagbog 2007
31/12-07
2007 har været et lidt rodet år, med en del flytten omkring. Jeg har haft solgt mange mutter og købt nye, og desværre solgt ud igen. Vores boligsituation skal have den største del af skylden, sammen med økonomien. Til maj står vi uden bolig, så jeg hiver mig allerede nu i håret i desperation over ikke at vide hvor vi skal bo. Det er en stor stress faktor at have hængende over hovedet hele tiden. Lige pt er her ca 30 mutter, det er lige i overkanten. Jeg ville gerne om det kunne ligge på omkring en 25 stykker, men men.. hvem skal vælges fra? Jeg vil jo også gerne beholde mine unger som kommer i fremtiden. Det er et meget stort puslespil, hvor brikkerne ikke rigtig passer sammen. Jeg håber at der kan falde ro og stabilitet over det hele, når vi engang ved hvor vi skal bo.
10/12-07
Nogen af ungerne er flyttet ud til nye familier, der er dog stadig en del der mangler nye hjem. Kan jo ikke beholde allesammen selvom de er søde. Og så har Sky født er fantastisk kuld. En døde desværre ved fødslen og en faldt fra efter 3 dage. Men hun har 3 smukke piger, som alle er satin. Jeg anede ikke at Sky var satinbærer, så det var en dejlig overraskelse. Jeg har svært ved at vælge hvem af de små som skal blive, for de er så smukke alle 3 piger. D.22 tager vi turen til jylland for at holde jul, og skal have hele bagsædet fyldt af kasser med mutter. Både nogle af mine egne som skal til nye hjem og så for andre som lige manglede transport. Jeg er spændt på om det hele overhovedet kan være der med julegaver og det hele.
1/12-07
Så blev det jul weehoo. Ms Mollie og Bambi er idag flyttet til Jeanette på Als. Imorgen flytter Déjàvu til Terese, hvor hun bla skal være sammen med Bibienne. Totte har født en rigtig smuk hvirvel pige som er såå sød. Nu mangler vi kun at Sky føder, den sidste i rækken af alle efterårskuldene.
18/11-07
Treasure, Loppe og Nanna har født nogle rigtig smukke unger. Det er gået godt med alle 3 fødsler. Loppe fik 3, Treasur fik 4 og Nanna fik også 4 skønne bebser. Nogen af ungerne fra de tidligere kuld er flyttet, og hanungerne er taget fra og går hos nogle af mine hanner. De nyder rollen som onkler for de små. Qairo er også flyttet, han hoppede næsten selv i Gittes kasse, hihi. Det var tydeligt at han var tryg ved hende, så det var rart. Jeg har aldrig rigtigt svinget med ham, så det er godt at han selv valgte sig en ny madmor. En del af tilsalg mutterne er reserveret og venter på at kunne flyttet. Vi køre jo til jylland til jul og tager en del af dem med og sætter af undervejs.
4/11-07
Ja så var det desværre en realitet. Vores økonomi er bankerot, og det ser desværre ikke ud til at lysne i meget lang tid. Derfor er mange af dyrene sat til salg. Det gør slet ikke sjovt :( Disko flyttede til en familie fra Gilleleje igår, hvor hun skal gå sammen med en anden voksen hun. Det var en rigtig sød familie.
3/11-07
Det fleste af ungerne er nu reserveret. Tupac er taget fra mor, da hans vægt nu var på 320g. Han bor sammen med Iniko, som har taget pænt imod ham. Den lille buffagouti han fra Grapes kuld, er blevet blind på begge øjne. Det er ikke mælkeøje, for det er tydeligt at linsen i øjet ligesom er væk. Faktisk det samme som Pantani havde. Den lille flytter når han er stor nok, hjem til Freja, som er Henriettes datter. Der vil blive taget hensyn til ham, så han får et fint liv på trods af sit handicap. Merlin er flyttet hjem til Henriette igen, for jeg måtte indse at mig og langhårede ikke er et godt match. Jeg har tilgengæld lånt en rigtig smuk og lækker satinhan i zobelagouti/hvid, som allerede er sat sammen med Angélica. Jeg har et par af ungerne fra kuldene på standby, jeg skal se om de udvikler sig til noget godt. Trylle og Soya er sat til salg, da jeg satser på at beholde mine A dyr til videre avl.
30/10-07
Så fødte Loppe og Treasure endelig og ca på samme tid, meget pudsigt egentligt for de gik ikke sammen. Loppe fik 3 fine unger, jeg er dog lidt skuffet over at der ikke kom noget flyselilla. Men 2 fine hunner og 1 dreng, og den ene pige minder rigtig meget om Loppe. Treasure fik et meget overraskende smukt kuld. Jeg troede at der ville komme 4 små sorte klumper, men i stedet kom der noget helt andet og meget bedre. Der var både tan, fox og dalle i kuldet, og også i smukke farver. 3 piger og en dreng, simpelthen skønt. Næste i rækken til at føde er Nanna, der er ca 10 dage endnu, er spændt på om ungerne med Sofus som far, bliver lige så lækre som Treasures kuld. En del af ungerne er allerede reserveret, så det er jo fint. Og så er nogen af dem lidt til overvejelse. Jeg overvejer lidt at sælge nogen af mine voksne dyr, for at undgå at have for meget skimmel/dalle, og så beholde nogen A dyr i stedet.
25/10-07
Soya fødte sent i går aftes. Jeg sad ved puteren og hørte et højt piv. Soya sad og vaskede på en unge, jeg kunne se hun spiste noget fosterhinde. Hun vender lige rundt for at vaske sig selv, og jeg kan se at hun ikke har pakket hovedet ud, men sidder og ordner den forkerte ende. Jeg hiver ungen ud, af med fosterhinden, og så slynger jeg den nedad med hovedet og og starter hjertemassage. Det lyder meget dramatisk, men det var faktisk stille og roligt. Den begynder at trække vejret, men har meget vand og slim i næsen, så jeg er nødt til at suge det ud. Med min egen mund - det var klamt, men det hjalp den lille mut. Soya vasker den lille og begynder så småt at få veer igen. Hun presser mange gange. Jeg kan ikke rigtig se for en tot hø, så jeg flytter den forsigtigt. Ungen er allerede halvt ude, men hun har ikke bidt hul på hinden. Jeg hiver ungen ud ved næste ve, og får hinden af. Jeg kan desværre ikke få liv i den, så den dør i mine hænder. Den overlevende er en fin teddypige på 120g.
24/10-07
Grape har født 4 meget smukke og forskellige unger. Alle hver sin specielle farve og endda to med krøller, hvorend det så kommer fra? Trylles lille pige, Claudia har fået fred. Hendes lille krop kunne desværre ikke klare det. Job som er hos plejemor Trylle, klare sig fint og tager stille og roligt på. Persian har aborteret 5 små fostre idag. Hun hænger lidt med mulen og har blødt en smule, men jeg har set hende spise, så jeg håber at hun kommer ovenpå igen. Hun gik jo sammen med Pan da det skete, for jeg havde intet kunne mærke i hendes mave, efter at hun havde gået sammen med Bam. Så der er desværre mulighed for at hun er drægtig, hvilket jeg ikke håber. Jeg ville gerne have at hun kom ovenpå igen og viste at hun var fit til at nyt kuld. Soya har desværre pletblødt lidt idag også. Det ser ud til at være stoppet og hun virker upåvirket. Jeg håber at det bare er fordi at fødslen snart er på vej. Loppe og Treasure er stadig tykke og har ikke født endnu.
16/10-07
Der er sket en del siden sidst. DM er overstået, med lidt skuffende resultater. Alle mine dyr fik rigtig god kritik, men blev desværre dårligt placerede fordi de alle fældede virkeligt storslemt. Jeg tror ikke at de kunne tåle de store temperatursvingninger der var i udstillingslokalet. Der var forbavsende få mennesker på udstillingen, hvor også DMK´s generalforsamling blev holdt. Jeg synes at det var skuffende at der ikke var flere medlemmer som støttede op om deres klub. Von Fancy og von Sortfod mødte op selvom de har udstillingskarentæne, for at stemme. Selvom de sikkert stemte imod samtlige forslag, så tager jeg faktisk hatten af for, at de mødte op. I modsætning til nogle andre opdrættere som havde valgt at udstille i Sverige i stedet.
Bambi har født 5 smukke unger, et rigtig lækkert kuld. Den ene han Tupac, bliver hos os. Han er såååå flot. Trylle har også født. 4 unger, men desværre kun en overlevende. En lille pige på 45g, uden pels på hele bagkroppen. Er du gal hun er lille bitte. Hun bliver håndopmadet, da jeg ikke tror at Trylle har mælk eller også har hun ikke fundet ud af at die endnu. Den ene af Bambis unger, Job, er kommet i pleje hos Trylle, da han haltede meget efter de andre unger. Begge småerne virker friske og ser ikke klattede ud, så jeg tror på det bedste. Nu går jeg så og venter på Grape, som nok er den næste der gerne skulle føde nu. Jeg er usikker på om Persian er drægtig, hun buler godt nok en del ud, men jeg synes ikke at jeg kan mærke noget i maven. Og så har hun haft en rigtig ulækker byld, som nåede at springe - adr. Den er heldigvis helet fint igen og der er kun et lille sår på nu. Og så er Sonny flyttet hjem til Anni igen og jeg har fået Reason hjem igen. Det var godt nok spøjst at se ham igen. Han har virkelig forandret sig siden han var bebs.
18/9-07
Det blev desværre ikke til så meget NM for os denne gang. Vi blev afvist i indtjek :( Best man som jeg havde lånt af Gitte, og som skulle afleveres i forbindelse med udstillingen, blev afvist pga af et lille sår/skældimmer på øret. Så alle dyr blev afvist pga det. Det er skide ærgeligt, for jeg havde jo forhåbninger om nogle gode placeringer. Men vi kommer stærkt igen til DM. Vi fik smukke lille Agerskovs Paquito med hjem, i guder en lækker og skøn dreng.
11/-07
Bindi lå pludeslig død i buret i eftermiddags. Det var meget uventet og et stort chok. Hun lå i huset som om hun sov, så det er formentlig gået stærkt. Igår aftes da de fik grønt, stod hun på burkanten og tiggede sammen med Lillern. Det er helt utroligt at det kan gå så hurtigt med et lille mutteliv :(
25/8-07
Der er desværre sket det at Ali og Balou er gået bort :( De var den 21/8 til dyrlægen for at blive kastreret, med var også en transit, der hedder Shilo. Dyrene blev hentet lidt over middag, de havde det alle nogenlunde, var vågne og siddende. Efter nogle timer opdagede jeg at Balous tarme hang ud af operationssåret. Vi ræsede til dyrlægen og fik ham lappet sammen. Han var derefter meget slatten og sad/lå bare og hang. Ved midnatstid opdagede vi at Ali også sad med tarmene ud. Han havde trådt rundt i dem med bagbenene og tarmene var perforerede. Vi aflivede ham så humant vi kunne. Ved 2 tiden om natten begyndte Balou at møve lidt rundt og han blev sat i buret og puttet med en masse håndklæder. Næste morgen ved 8 tiden fandt jeg Balou død. Dyrlægen havde ingen logisk forklaring, andet at hun måske havde strammet knuderne for meget, så de havde skåret igennem kødet. Jeg har efterfølgende konfereret lidt med Maria Hjort, og hun mente at det var pga den indre syning var sprunget. Det hang sammen med, at marsvin bruger deres bugmuskulatur meget når de pøller. Shilo har det heldigvis fint, og har ingen problemer haft overhovedet
18/8-07
Ja der sker lidt for tiden..Vi har været hos CampChaos på besøg og kom til at smutte Chaplin i kassen. En skøn lille hvirvel satinbærer buff dreng. Og Snøvs er så flyttet til Henriette i stedet. Vildbassen flytter også til Henriette en af dagene. Og så har vi været på besøg hos von Resendorf, Natiashia, hvor vi fik den flotteste ensfarvet sort hun med hjem. Lasse kunne godt tænke sig en sort og jeg kunne godt tænke mig et racedyr for at prøve at udstille. Så vi fik Treasure med hjem. Vi må vente lidt med at udstille hende til næste år, da hun stod og skulle til han nu. Så hun går og hygger med Sofus, men tror nu nok at det er ham der hygger sig mest. På tirsdag tager vi til dyrlægen med Ali, Balou og Hopes han Shilo, de skal kastreres. Håber at det går godt. Vi tager Bella med igen igen, for hun bliver ved med at have brok :( Dilahna har idag født 3 meget små unger, jeg tror at de kom lidt for tidligt. Hun er lidt træt, men har det fint under omstændighederne. Og hov, jeg har jo reserveret en teddy pige hos Little Diamonds. Ikke fordi at jeg skal begynde at lave teddy, men udelukkende fordi at hun har de samme aftegn som Muffe og så fordi hun hedder Muffin. Så var jeg nødt til at have hende, det var skæbnen. Jeg får lov at låne en rigtig smuk hvirvel satin han af Laura, som jeg kan parre med nogen af mine egne hunner, så jeg forhåbentlig får nogle hvirvler i satin med en god størrelse på.
12/8-07
Så har jeg hentet Best Man hos Gitte, han er den fineste satin teddy, som jeg har fået lov at låne til at parre med Soya. Hun er satin- og teddybærer, så det kunne være rigtig sjovt, hvis der kom små kæle satin teddyer. Loppe var sat sammen med Merlin, men hun var ved at æde ham og han var ved at dø af skræk over sådan en madamme. Så nu prøver vi med Iniko, han er også lidt mere erfaren ud i det med den store kærlighed hihi. Dilahna har fint med spark i maven. Hun skulle have født, men hun er ikke så stor endnu, så jeg tror at der er ca 14 dage til endnu. Hun spiser og drikker ikke så meget, jeg tror at det er varmen, for hun virker ikke slatten som en hun med drægtighedssyge. Nu har vejret slået lidt om igen, så jeg håber at hun får lidt mere appetit nu.
5/8-07
Så er Merlin flyttet ind. Han kommer fra CampChaos og en en flot hvirvel semi tot i farverne lilla/hvid/gylden. Jeg glæder mig til at bruge ham i min avl. Mine udstillingsplaner er gået lidt i fisk, da de hunner jeg oprindelig havde tænkt mig at tage med, står og skal til han nu. Jeg tør ikke vente mht vægten. Der er allerede sat 4 parringer igang, og et par mere følger om ikke så længe. Jeg har ikke rigtig nogen hanner der er egnede synes jeg, så jeg skal låne et par af Henriette (CampChaos), formeentlig i løbet af ugen. Det bliver rigtig spændende. Varmen er kommet igen og mutterne ligger allesammen og splatter i burene. Dihlana er taget fra Iniko og går nu alene til hun skal føde. Hun er for mokket til at jeg kan have hende i en gruppe. Selv Grizzer, kastraten æder hun. Jeg håber at temperamentet dykker et par grader når hun har fået sine bebser. Jeg har endnu ikke mærket liv, men jeg kan tydeligt mærke i hvert fald 2 unger. Hun er heller ikke så stor endnu, men det er tydeligt at se, at hun er drægtig. Snøvs flytter ind til Henriette også i løbet af ugen
30/7-07
Ozzy og King er lige flyttet, det gjorde ondt at sige farvel til dem, for de er nogle dejlige drenge. De er flyttet til en privat, hvor de skal være hyggedyr. Ellers er alle unger flyttet også. Jeg har rokeret lidt rundt på mutterne og sat hele 4 hunner til parring, så de kan alle føde fra 4/10. Dilahna går alene nu, og skal snart have bebser. Og så kommer der er ny han til opdrættet, en smuk hvirvel i lilla/safran/hvid - Agerskovs Paquito. Tak fordi jeg må købe ham Anni. Han kommer til at være en fremtidig avlshan. Bella har været hos dyrlægen igen, for hun havde fået noget brok, men det er fikset nu. Og så er der kun 14 dage til at der er sidste tilmeldingsfrist til NM. Jeg er kan ikke helt finde ud af hvem der skal med, jeg har 12 indtil videre, men er nødt til at skære det lidt ned.
16/7-07
Dilahna er drægtig med Iniko og venter bebser fra 11/8, jeg er spændt på om der kommer noget lilla. Ellers er det snart ved at være tid til at nogle af ungpigerne skal til han også. Jeg prøver om jeg kan trække den lidt med Soya, for hun skulle gerne med til NM i september. Oceans to unger er flyttet. Pedro kom til en god familie, tøserne derfra havde helt tjek på mine mutter, med navne osv, det var for sejt. Chyna er flyttet til et nyopstartet opdræt, Tiba´s, hvor hun skal lave nogle flotte bebser, når hun bliver stor. Der er stadig en del mutter til salg, jeg synes jeg har lige rigeligt nok, så jeg håber at de kan blive solgt. Riddick er flyttet til Henriette i Helsingør, for jeg har ikke rigtig nogen hunner at bruge ham på, og Henriette synes han var pragtfuld og kunne godt bruge ham i avl. Så nu går han der og skal endelig snart have en dame. Jeg har fået en han hjem fra min x, Bluebells Buller, creme satin efter Coldings Xindy og min egen Ivan. Indtil videre bliver han her og vil blive brugt på nogle af hunnerne.
D.26/6-07
Snøvs har idag født 3 unger, men den ene lå desværre død. Jeg tror at den har brækket poten på vej ud :( Det var ellers en fin lilla, jeg tror at det var en han. De 2 andre er hunner, de er lidt små men virker friske. Snøvs og Limelight er jo heller ikke særlig store. De to unger fra Oceans kuld er reserverede. De 3 hanner fra Danas kuld er stadig til salg. Jeg ved endnu ikke om jeg beholder den ene lilla/hvide han. Han er jo fin.
D.14/6-07
Dana har endelig født 3 meget smukke hanner
D.10/6-07
Ocean fødte 1/6-07 to smukke unger. En af hvert køn og drengen er allerede reserveret til en familie i Gilleleje. Vi venter stadig på at Dana hun føder, det er en sejtrækker denne gang. Snøvs ser ud til at være drægtig alligevel med Limelight, men jeg kan ikke hitte ud af hvad dato de evt skulle komme. Bella er blevet opereret for cyster, så hun har fået fjernet hele underlivet, så nu kan en af drengene hygge med hende når hun er kommet sig. Dilahna er sat sammen med Iniko, for hverken Trolde eller Vildbassen havde begreb om hvad det med hunner gik ud på. Soya har også været hos dyrlægen og få tømt en byld på kæben, jeg håber at den er helt væk nu, så hun slipper for at få den skåret. Loppes to hanunger er også flyttet til en familie i Tikøb. Balou har knækket begge tænder i undermunden, så han har derfor tabt sig lidt, men han spiser fint med revet kost. Ellers har mutterne det godt og flader ud i hedebølgen. Nogen af mutterne er sat til salg, da vi ikke har plads til så mange pensionister og formidlingsdyr.
D.28/5-07
Loppe fødte d.7/5-07 tre smukke unger. 2 flotte hanner og en smuk hvirvel hun. Hun bliver her og hedder Angélica.
Flytningen gik rigtig fint. Jeg var lidt bekymret for om mutterne kunne klare turen. Men det viste sig at være ubegrundet. Da deres bure var sat op og gjort klar, med hø og grønt, kom de alle ind på plads. De tullede rundt, spiste og var helt upåvirkede. Vi har endelig fået pakket det hele ud. Mangler bare at få gardiner og billeder op.
Dana og Ocean er lige oppe over. Jeg håber at der snart sker noget, det er så spændende hver gang bebser er på vej. Jeg tror kun at Dana har 2 unger og Ocean en enkelt, men nu må vi se. Jeg havde ret med at Loppe kun havde 3. Jeg kan endnu ikke mærke på Dilahna om hun skulle være drægtig. Jeg giver det lidt tid endnu, ellers bliver hun sat sammen med Trolde. Gad vide om han kan stadig væk?? Det haster heldigvis ikke med at få Dilahna drægtig, så det går nok, hvis han er et stykke tid om det. Ellers har jeg nogle kuld i tankerne, men intet er jo sikkert. Der er kommet nogle nye mutter til siden sidst. Grape og Iniko er kommet nede fra Laila - Krügers opdræt. Og Nanna smuttede i tasken nede hos dyrehandlen. Bella er nu på Stronghold, men jeg synes ikke at jeg har set nogen bedring siden hun fik det d.23/5. Det er synd at hun skal sidde i karantæne 3 uger endnu mindst. Men der er jo ikke så meget andet at gøre. Alle formidlingsmutterne har det fint og spiser godt. Little og Brave har været i bad og fået klippet pelsen lidt. De er så dejlige de to, rigtig tamme og nysgerrige. Bassegøj gør også små fremskridt. I lang tid spiste han først sit grønt, når jeg havde vent ryggen til. Nu kommer han hen og tager det mens jeg er der. Han kan også slappe næsten helt af når man sidder med ham og han kan tygge tænder en lille smule nu.
D.5/5-07
Vi var desværre nødt til at få Sveske aflivet :( Ungerne døde inden i hende og hun fik drægitghedssyge. Hun var min smukkeste muttepige og det gjorde rigtig ondt t tage beslutningen. Kristina von Baggins har været så sød at tilbyde mig Dilahna tilbage, så jeg har en mut efter Sveske og Ivan. Det blev jeg meget glad for, for de 2 mutter betød rigtig meget for mig. Dilahna er sat til han hos Kristina, Vincent, en rigtig lækker lemon satinbærer. Jeg håber at hun når at blive parret inden jeg kommer susende forbi fyn d.12 og henter hende. Limelight bliver sat af i den forbindelse også. Han har været rigtig sød at have på besøg, en meget smuk mut.
Der har været lidt omrokering i burene, mine nye kastrater var alliegevl lidt for unge til voksne damer, så de har hver deres hununge. Disko sidder lidt i skammekrogen alene, for hun synes at alle mutter er dumme og skal kanøfles. Jeg får så en voksen erfaren kastrat fra Natasja med von Resendorf opdræt, som jeg håber at hun kan forlige sig med.
Det går også fint med formidlingsmutterne, de fleste tager grønt fra hånden allerede. Jeg er dog meget i tvivl om hvad jeg skal stille op med Batman. Han er stadig meget angst og stress-fælder sindsygt meget når man sidder med ham og er helt stiv og dirrende. Jeg har i baghovedet at han måske har bedre af at få fred, men vi giver det en god stor chance først. Obelix er efterhånden ved at finde ud af at han ikke bliver spist når man sidder med ham, så der er vi på rette vej. Den ene sheltie har lidt ujævnt slebne fortænder, som jeg har prøvet at klippe til, jeg håber at det retter sig og at de inderste tænder ikke har taget skade. De 2 sheltier er vildt herlige i buret når der er fodringstid, de står begge og hænger ud af lågen for at få deres mad.
Loppe er lige oppe over og jeg håber at der kommer nogle smukke og sunde bebser. Ocean kan jeg mærke forstre på og Dana har poser på maven.
Vi er godt igang med at pakke, lejligheden ligner et bombet lokum, men det må vi leve med lidt endnu. Vi glæder os rigtig meget og har været i vores nye hus og male. Det bliver rigtig godt. Det er desværre kun midlertidigt, så vi skal stadig lede efter noget permanent.
D.21/4-07
Så er det officiet - vi flytter til Helsingør d.15 maj. Jubii vi glæder os så meget.
Jeg har fået 8 mutter ind til formidling, 1 hun og 7 hanner. De er lidt tynde, men ikke underernærede. Pelsen er nogenlunde velholdt, og kløerne er super fine. Den ene af hannerne, Moris, og hunnen Moonlight er idag flyttet til Lemut opdræt, hvor de har fået en plejehjemsplads. Dejligt at der er nogen der er engageret til lige netop den slags mutter. Så nu går her 6 hanner, vi beholder i hvert fald den ene. En dejlig aby, som vi kalder Vildbassen. Ellers er det en blandet flok af korthårede, hvirvler og langhårede. Det bliver lidt sjovt at have langhårede i opdrættet, der går helt Barbie i pelsplejen hihi.
Sveske er højdrægtig og der forventes bebser fra d.28. Loppe er også drægtig, det er et kuld jeg glæder mig rigtig meget til. Ocean er minsandten også drægtig. Snøvs derimod er taget fra Limelight idag, da hun har tabt sig lidt. Så hvis hun ikke er blevet parret i denne omgang, tror jeg ikke vi gør flere forsøg.
Vi har været på udstilling i Frederikshavn d. 14. Det var en succes. Qairo fik en flot 3. plads og Dino fik en 2. plads og blev kaldt i BIS, dog uden placering. Og så fik han et cert - weehuu. Med hjem fra udstillingen fik vi 2 kastrater fra Anni - Agerskovs opdræt. De er rigtig søde og fine og har allerede fundet sig til rette, med hver deres sæt damer.
D.7/4-07
Vi holder en dejlig påskeferie med mine børn, og nyder vejret og hinanden. Jeg har lånt en smuk lemonagouti satin han af Kristina med von Baggins opdræt til Snøvs, du jeg ikke lige selv havde en ikke skimmel eller dalle til hende. Jeg har reserveret 2 kastrater hos Agerskovs opdræt, da mine hunner er lidt bitchy nogen gange og jeg håber at hannerne kan skabe lidt ro og orden i burene. Dino kan jo ikke klare dem alle alene. Iniko kommer tilbage igen, da Laila med Krügers opdræt stopper. Vi ved ikke med Tiger endnu, da han er en gammel slidt herre efterhånden. Nede fra Laila kommer også en hvirvelpige hun har fået ind til formidling, hun er desværre blevet parret af sin egen far, så hun skal først føde og ungerne vænnes fra. Og som rosinen i pølseenden har jeg reserveret en smuk skimmelhan fra von Resendorf. Han er halvbror til Ocean, han har bare ikke hvirvler og hans far er en lækker sort satin tan. Med alle de dejlige dyr som vi har og som er på vej har vi valgt at investere i et pax skab mere, som vi regner med at skulle have indkøbt i nær fremtid.
Lasses lejlighed er nu sat til salg hos Danbolig og vi håber at den snart bliver solgt. Og vi håber at kunne leje min farmors hus i Helsingør. Det ville være så dejligt at komme tættere på mine børn og følge deres liv mere end jeg gør nu. Jeg kan godt mærke at jeg er langt væk nogen gange. Så nu håber vi bare at det hele falder i hak.
D.1/4-07
Der er sket rigtig meget på det sidst, mange grimme ting, så overskuddet har ikke været til at skrive dagbog. Charlie og Tani blev kastreret, men det gik helt i koks. De blev så syge begge to, tvangsfodring, akutindlæggelser m.m. Vi mistede Charlie d.17/3, Ivan døde pludselig af en hjerneblødning d.16/3 og Tani sov ind i mine arme d. 19. I 14 dage kæmpede vi, det var så hårdt. Men nu har mine elskede drenge fred.
Felize fødte d.13 et fint kuld på 4 unger, de er efter Ivan. Der kom en fin men lille gylden argente satin pige, som blev døbt Kenya og som bliver her. Sveske venter også kuld efter Ivan, håber om der kommer en mini Ivan. Der er sat en masse parringer igang, så hele foråret og sommeren forventes babyboom. Det er ikke sådan når ens hunner er lige gamle. Jeg får samme problem med Soya, Trylle, Persian og Sky. Men den tid den glæde.
D.1/3-07
Så er der bestilt tid til at Charlie og Pantani skal kastreres. D.7/3 skal de afleveres hos dyrlægen om morgnen. Efter jeg var nødt til at skille dem ad, har de begge gået alene. Når det hele er overstået kan de få hver deres lille dame at hygge med. Nu krydser jeg fingre for at det hele går godt, for de er begge mine øjensten. Felize er oppe på 1410 g nu, jeg tror at der er 3 store bebser i hende. Der er ca 10 dage til fødslen. Ellers går det hele fint her. Hjemmesiden har fået en kæmpe blomster invasion, det har jeg hygget mig rigtig meget med. Jeg æælsker at rode med hjemmesiden.
D.18/2-07
Så er weekendens udstilling vel overstået. Alt i alt en god oplevelse, med blandede resultater. De fleste mutter blev placeret i den dårligere halvdel, men det er ok, for mine dyr er ikke særligt store, og de havde hømider som jeg bare ikke kunne få af. Men har fået et godt råd om at bruge en anden slags shampoo, så det gør vi næste gang. Dino fik en flot 3. plads ud af 6. Charlie fik en 1. plads ud af 3 og en rød roset. Det er jeg bare så stolt af - min allerførste. Sveske fik Sweet Leafs favorit roset, en kæmpe flot en. Den blev jeg bare så stolt og glad over. Tak Lina. Ganske uplanlagt og i sidste sekund, kom en smuk lille muttepige med hjem i kassen. Coldings miss Bambi sort/gylden/hvid skimmel, efter den meget smukke DKkdCH Coldings Bambino.
På udstillingen fandt jeg også ud af at Pan er lemon argente/lemon/hvid og Dino er hot creme, og ikke buff som jeg troede. Og det mørke der er kommet i hans pels kaldes sodning. Det er noget der åbenbart sker sjældent, for det var svært at finde ud af hvad det var og hvad det var kommet af. Lidt svært at forklare, men det har noget med at gøre, at der et sted i hans bagrund er noget sort, som så begynder at træde igennem.
Jeg har valgt at førtidspensionere Bindi, hendes temperament og størrelse gjorde udslaget. Så ingen bebser til hende. Haylie er også bare hyggegris og skal heller aldrig i avl. Overvejer også kraftigt om Snøvs heller ikke skal have nogen kuld, hun har heller ikke størrelsen. Felize er blevet fin og tyk, og der ventes unger i starten af marts. Sveske kommer til parring hos Ivan igen, det bliver hendes sidste kuld, så kan hun nyde resten af tilværelsen sammen med Bindi og Haylie (Lillern)
I næste måned kommer en hvid semi pige efter DKkdCH Dimmeduttens Frikadellefars, hun hedder Persian van Settig. Og en smuk sort/creme/hvid skimmel, Frihedens Soya
D.28/1-07
Tito er i weekenden flyttet hjem til Obsessions opdræt, hvilket jeg er meget stolt. Gefion er flyttet hjem til Hope, hvor hun hygger sammen med Uba, Hopes smukke pige. Og så har Qairo og mig fundet ud af at det faktisk går meget bedre. Han mutter sagte når man sidder med ham, og idag tog han grønt fra hånden. Så han bliver her.
D.12/1-07
Har da helt glemt at skrive at jeg har fået et domænenavn i julegave af mine forældre www.bluebells.dk Jeg er bare så glad for det. Hele hjemmesiden har i den anledning fået et helt ny design.
D.6/1-07
Danas unger er vokset så hurtigt. Tito blev taget fra mor kun 3 uger gammel, for hans vægt var meget hurtigt over 300 g. Han går og hygger med Riddick. Gefion er til salg, hun har smukke aftegn, men jeg kan ikke med hendes frisure gg. Diskos unger er helt vildt søde, pigen Sky er en beholder i creme/hvid, drengen Bam har kæmpe ører. Har svært ved at sige nej til at beholde ham. Nytåret blev holdt sammen med Frihedens opdræt. Jeg kom til at tage en lilla hvirvel pige med hjem derfra, Felize Navida la Cabaña. Og så flytter Qairo hjem til Gismos opdræt igen, han virker som om han ikke er faldet helt til, og vi har bare ikke kemi. Ærgeligt for han er en rigtig smuk dreng.
Velkommen til 2007
Planer for året der kommer:
At lave nogle kuld i farverne lilla/lemon i hvirvel satin
At være med på nogle flere udstillinger end sidste år (2)
Og så må vi ellers se hvad der sker.