Generelt/Dagligdag

1) Lyde:
Madhylet. Der er jo ingen tvivl om, at marsvin er madglade. Det er også ganske naturligt at tænke på madhylet som det første, når man tænker på marsvin.
Madhylet varierer fra mut til mut, men kan vist godt staves 'Yyyiiiiiiiiiii' eller 'Skviiiiii'.
Mutterne lærer hurtigt, når det handler om mad. Lyden af køleskabslågen, en raslende pose, menneske på vej mod køkkenet, foder-spanden/kassen og meget mere kan starte et madhyl. Hvis man fodrer på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer (fx mennesket kommer hjem efter arbejde), er virkningen den samme.

Optakt til madhylet. Det starter ofte lidt blidt. Et spørgende 'ui ui?' som så eskalerer til et rigtigt hyl.

Madhylet bliver surt. Hvis man er for længe om det, kan madhylet gå over i en kværulerende sur tone. Det er tydeligt, at man ikke har gjort det godt nok, og at de bliver ved med at brokke sig, indtil maden kommer. Når de så ser, at man endeligt er på vej, går lyden over i det begejstrede hyl igen.

Ensom-lyden. Hvis et marsvin pludseligt befinder sig helt alene og er usikker, kan det finde på at udstøde en høj piben. Lyden minder meget om madhylet, men er trist og bedende.

Bare sådan fordi lyde. Det veksler meget, hvor meget de enkelte mutter snakker. Nogle snakker meget lidt, mens andre har en lyd til alting. Det kan være et lille 'ut' (fx på vej op/ned fra hustaget/hop over noget i buret), eller det kan være en række små lyde der udstødes, mens mutten tuller rundt.
Marsvin snakker også gerne, når de er i løbegård ol., hvor de holder kontakt med hinden ved en lang række 'ut'er (gerne hurtigere, jo hurtigere de løber - det er jo sjovt).

Hyggelyde. Når et marsvin bliver nusset af et menneske, oplever man ofte at det "knirker". Denne lyd svarer ca. til en kats spinden, og udtrykker velvære og hygge. Et marsvin kan også lave en dybere 'gnuurr' lyd, når det lægger sig godt til rette i buret for at blobbe/sove.

Irriteret skæren tænder. Skal ikke forveksles med den aggressive form for skæren tænder. En mut der føler sig skuffet (fx: Mennesket kom hen, men havde ikke mad med) kan finde på at skære tænder i surhed.

Irriteret piben. Hvis en mut føler sig moset af en anden mut, eller der er en der vil stjæle dens mad, kan den komme med en irriteret piben, der er ganske langtrukken og tydeligt sur.

Farlig-lyden. Det er en lyd, som bruges til forskellige formål.
1. Mutten er bange. Lyden kommer i korte kraftige stød. Mere om det i afsnittet om frygt.
2. Mutten vil ikke røres, hvor den er kilden. Samme lyd som før, men mindre stakato og stopper så snart mutten ikke er generet længere. Specielt hun-mutter kan blive knotne, hvis man rører deres bagdele og maver.
3. Mutten er fornærmet (ikke bange) over en lyd. Her lyder det 'øhøhøhø', og er ikke specielt højt.
4. Farlig-lyden kommer også under brunst og rangordning. Mere om det senere.

2) Fysisk adfærd:
Mad. Marsvin bruger meget af deres tid på at spise. Det varierer fra den vilde slugen grønt til hyggelig liggende hø-tygning. Et marsvin, der ikke lige ved hvad det ellers skal lave, tygger gerne på et eller andet.

Host, nys og harken. Høstøv eller andet støv kan få en mut til at hoste eller nyse. Hvis dette sker for ofte, bør man se sig om efter noget andet strøelse. Det kan også være tegn på sygdom, hvis mutten fx står i træk.
Madglæde kan også sætte gang i de harkende lyde. Det sker jævnligt, at en over-ivrig mut begynder at lave harke-lyde, hvilket kan virke både nuttet og lidt skræmmende. Det plejer dog ikke at være et problem, og mutten får det selv ordnet. Nogle marsvin spiser også så hurtigt og ivrigt, at de får mad galt i halsen. Især agurk, som mange marsvin elsker og oveni er meget vandigt, kan få dem til at kløjs i det.

Overdreven smasken og vrængen. Det over-ivrige marsvin kan også få ting til at sidde fast i tænderne. Igen er det normalt, at mutten selv ordner det, men nogen gange sidder det godt fast (Brug pincet, hvis uheldet er ude).

Kløen og vask. Marsvin kan være ganske pertentlige med deres pels. De klør sig jævnligt (og renser til tider negle bagefter), og vasker sig også. Marsvin klør sig både med munden og med bagpoterne, alt efter hvor det klør.
Det sker tit, at et marsvin der bliver nusset virker irriteret, og så vil det faktisk bare klø sig. Fjern fingrene, når det vil klø sig - det kan gøre ondt at få en fræsende bagpote på hånden.

Ved vask kan man til tider se noget hvidt snask samle sig i muttens øjenkrog. Dette snask er godt for pelsen og bliver fordelt med gnidning af forpoterne. Når en mut vasker sig, spytter den også til tider i forpoterne (og ved siden af) og grynter ved anstrengelsen.

Pøllespisning. Begrebet hedder coprophagy på latin. Der er to typer pøller. Den første er typen man ser i buret, og hvor mutten nu ellers har været. Tør og hård. Den anden er mindre, mere blød, mørk og fugtig, og er den mutten spiser. De pøller de spiser kommer fra blindtarmen. I blindtarmen er der en masse bakterier, der er i stand til at nedbryde plantefibre, idet de danner de nødvendige enzymer. De danner de vigtige vitaminer B og K, og disse optages i tyktarmen. (B-vitamin har en lang række funktioner for stofskiftet og K-vitamin er nødvendigt for at blodet kan størkne). Marsvin æder kun den afføring, der kommer direkte fra blindtarmen, da de ikk ka optage de vitaminer, der bliver dannet dér gennem tyktarmen.

Tremmegnavning. Marsvin gnaver ikke altid tremmer (da nogle jo bor i bedrollere fx), men det er meget karakteristisk opførsel for sultne marsvin i bur. Der hyles og gnaves i tremmer, som om mutten ikke har fået mad i ugevis. (En sjælden gang imellem kan det føre til knækkede fortænder, hvis mutten går helt amok).
Tremmegnavning kan også være en dårlig vane for mutten der keder sig.

Vandflasken. De fleste har en drikkeflaske til deres mutter, da de kære små har en dårlig vane med at svine vandskåle til og også vælte dem.
Nogle mutter kan gå over gevind, enten pga. kedsomhed, eller fordi de får en dårlig vane med at slikke saltsten og drikke vand. (Som chips og cola for mennesker). Her kan det anbefales at fjerne saltstenen og eventuelt i en periode flytte vandflasken, så mutten fx må hoppe op på huset for at nå den. Mutter er jo ganske dovne.

Strææææk og gab. Mutter er jo magelige, og man ser dem tit strække sig og gabe. Det er et udtryk for total rolig velvære.

Blobberi/ afslapning. Marsvin bruger store mængder tid på at slappe af. Det kan være alt fra oprejst liggen (som en liggende løve-statue) til total splat.
Selvom marsvin er dag-aktive og sover om natten, skal man ikke være bange for at larme til sent. De kan sagtens være nat-aktive, så sover de bare mere om dagen. I sommervarmen er mine meget sløve om dagen, men liver gevaldigt op hen under aften.

Søvn. Ligesom mennesker, sover marsvin også dybt. Og ligesom mennesker betyder det ikke, at de ligger helt stille.
Marsvin kan fx knuske tænder i søvne/total hvile og også vippe med ørerne.
Når et marsvin sover dybt, og det bliver vækket, kan det foregå på ca to måder:
- Marsvinet vågner roligt og laver alle de afslappede strække, gabe, klø ting, vi mennesker også gør.
- Marsvinet vågner pludseligt og farer sammen. De er jo byttedyr og derfor er det fornuftigt for dem, at en pludselig opvågnen kan betyde fare.

Numsegnidning. Mutter gnider ofte måsen over underlaget, om det så er i buret eller på mennesketøj. Det er en duftmarkering, og et sikkert tegn på, at mutten er tryg og føler sig hjemme.
Nogle mutter gør det også, når de lige har tisset - det er jo ikke fedt at have våd nummer, vel?

Det tomme blik. Det hænder, at man ser et marsvin gå helt i stå. det er ikke panik, det er bare ligesom *plink* og så er der ingen bevægelser, og på ansigtet hviler et tomt, tomt udtryk.

Det betyder ikke, at der er noget galt, og det er ok at grine.
Bagefter vågner de og fortsætter med at tygge, som om intet var sket.

Popcorn hop. Popcorning er et tegn på glæde og overskud af energi. Marsvin kan blive helt overstadige og hoppe rundt, så man tror de fejler noget. De kaster med kroppen, savsmuld står til alle sider, og de udstøder til tider glade/anstrengte lyde imens.
Hvis mutterne popper i løbegården eller på stuegulvet, kan den egentlige popcorning blive afløst af vilde løbeture. På disse ture løber marsvinet vildt, vender brat, og snakker højt - afbrudt af enkelte pop eller anden fjollet udfoldelse.
Typisk smider marsvinet sig bagefter og blobber. Popcorning har ofte en smittende effekt i flokken.

Pusten sig op. Det hænder, at et marsvin puster sig op, så det ligner en pels-kugle. Det kan betyde flere ting.
Den første (og ufarlige) er at marsvinet fryser. Måske er du igang med at lufte ud, eller marsvinet har spist store mængder grønt (fx gulerod) fra køleskabet. Denne version går over igen hurtigt.
Den anden er et tegn på ubehag og/eller sygdom. Hvis et marsvin puster sig op i timevis, er det værd at holde ekstra øje med det.

Advarsler, bid og gnaveri.(mennesker). Selvom marsvin er fredelige dyr, kan de godt bide. Der er forskellige situationer og årsager til bid.
Som man kan læse i afsnittet om slåskampe, kan marsvin bide vældigt hårdt, så det er værd at lægge mærke til, at de yderst sjældent bider af al magt. Oftest bruger de tænderne (og imitation af bid/luftbid) til at fortælle mennesket, at grænsen er ved at være nået.
- Advarsler. Din mut advarer dig ofte, før den bliver rigtigt sur. Det kan være ved at vende hovedet hurtigt mod den fornærmende hånd, lave farlig-lyd, rykke væk eller sågar sparke ud.
- Luftbid og snap/tandspålæggelse. Bruges (som mod andre mutter) til at fortælle dig, at der er noget mutten ikke vil finde sig i. Man gør klogt i at være opmærksom på disse, da mutten kan blive meget mere sur.
Et typisk advarsels-snap vil bestå af, at mutten lynhurtigt lægger sine tænder på din hånd i et imiteret bid. Du mærker tænder og måske et lille nap, men det er langt fra hårdt.
- Egentligt bid. Et marsvin kan bide hårdt, og gør dette, hvis den ikke ser andre muligheder for at stoppe uønsket opførsel fra sit menneske. Hvor hårdt biddet er, afhænger af muttens frygt/vrede, dens personlighed og hvor hurtigt du reagerer.
- Fejl/forveksling "Var det din finger? Jeg troede det var mad". Det kan gøre ondt at blive bidt ved en fejltagelse. Det muligt positive ved oplevelsen er, at mutten bliver lige så forskrækket som du, og i fremtiden er mere opmærksom, når den tager foder/grønt fra din hånd.
- Prøve-gnavning. Specielt unge mutter forstår ikke altid, at hænder, fingre og tæer er en del af dig. Derfor skal de lige testes, for de kunne jo smage godt.
Det starter oftest som slikkeri (smager fx salt i din sved) og ender i gnav, som bliver gradvist hårdere. Marsvin kan godt lære, at de ikke må gnave i fingre. (Med undtagelser selvf.) Fjern hånden og sig 'NEJ' tydeligt, når det går over i gnav. Med tiden vil marsvinet lære, hvor grænsen går.

Marsvinets sang. Det er et meget omdiskuteret fænomen, som jeg selv har oplevet. Det lyder som en kvidren, en lille fugls pippen, eller en fårekyllings pippen. Peter Gurney: "Først hører man nogle korte stønnende vejrtrækninger - "ha, ha, ha, ha!" - og så kommer stemmebåndene gradvist i brug. På dette tidspunkt vil alle andre marsvin i nærheden stivne. Derefter er der en mærkelig æterisk steming over forestillingen. Marsvinet som udsender lyden, løfter normalt hovedet højt og giver indtryk af at være i en trancelignende tilstand"Citat.

Det diskuteres hvorfor, og nogle mener det er stress, men da det kommer i rolige perioder også, er det ikke sikkert.
Lyden findes på La Cabañas hjemmeside. Tryk på linket 'Lidt af hvert' og derefter 'Marsvine lyde'.

Mutter sammen Som alle flokdyr, har marsvin regler for, hvordan man omgåes hinanden. Der bliver bla. etableret en rangorden ganske hurtigt, når man sætter mutter sammen.
Det kan være en larmende affære at få styr på, hvem der bestemmer, og nye ejere bliver ofte bange for, om deres mutter slås rigtigt. Også erfarne marsvine-ejere kan have det svært med rangordning, og vælger nogle gange at forlade rummet, når de er sikre på, at der ikke udbryder egentlig slåskamp.
Der kommer mere om dette i afsnittet om rangorden.

Adfærd i en etableret flok Hvis man har en han (evt. kastrat) hos sine hunner, vil han generelt bestemme, og dét på en generelt rolig måde.
Hunner kan være mere bitchy, men (igen) generelt er der ro og fred i den etablerede flok.
Alfa-mutten har førsteret til det hele. Han/hun flytter efter forgodtbefindende andre mutter væk fra fx vandflasken og madskålen.
Heldigvis er marsvin selskabelige og får en masse ud af hinanden.
Nb.: Mutte-kastrater ændrer ikke opførsel. De opfører stadig som fuldt udstyrede hanner.

Spejling. Marsvin spejler ofte hinandens (og deres menneskers) opførsel og energiniveau.
Der blobbes gerne samtidigt, spises hø samtidigt, plages om mad samtidigt osv. osv.

Hengivenhed/lopning. Marsvin kan finde på at slikke, nusse og vaske deres artfæller. De kan også finde på at gøre det ved deres mennesker. Mange oplever, at når de nusser deres marsvin, gør det gengæld ved at slikke/nippe tilbage.

Pels-spisning. Nogle mutter ynder at spise andre mutters pels. "Ofret" er oftest en langhåret mut.
Det diskuteres stadig hvorfor, og teorier går på alt fra at pelsen minder om hø, over nusning, og til kedsomhed.
Pels-spisning kan være generende for en avler, der gerne vil udstille sit langhårede marsvin i fuld pels, men det er ikke farligt for hverken den spisende eller den spiste mut.

Rangorden. 

Rangordenen etableres ved det første møde mellem fremmede mutter.
Det kan være grove løjer at se en rangorden blive etableret, ligesom det kan være hårdt at se en hund holde en anden hund nede (vise rang) ved at bide den om halsen. Men ligesom ved hundene, flyder der ikke blod, og den svageste lider ingen overlast på trods af højlydt klynken.
Der er sjældent problemer, hvis man sætter en hun og en han sammen, eller hvis den nye er en lille unge. Men til tider kan man jo have sine tvivl, da mutternes personligheder er yderst individuelle.

Det første møde Det kan være en god idé at hjælpe tingene lidt på vej, når man skal præsentere mutter for hinanden og har en mistanke om, at det kan blive en hård omgang.
- Sprøjt dine hænder med parfume og gnid begge mutterne, så de dufter ens.
- Lad dem mødes udenfor buret, så mødet ikke foregår på den enes territorie.
- Giv dem lækker mad. Det hjælper altid på humøret.
- Gør buret helt rent, så det ikke lugter enormt af den ene. Så bor de der på mere lige fod fra starten. (Og igen giver nyt hø osv. jo glade dyr).

Rang-markering   Dette sker løbende men forekommer tydeligst, når man præsenterer to mutter for hinanden, og specielt hvis den "gamle" mut er størst og ældst og mest tam/modig/bitchy, og der sættes en stor unge ned i buret.
Den store vil jage den lille rundt, og der vil være nogle typiske tegn på postyret.

Luftbid/skinangreb.   Luftbid forekommer, når en mut markerer at den anden skal fjerne sig. Det er aggressivt, men dog kontrolleret, da mutten netop kun bider i luften.
Et luftbid består af snap i retning af offeret og et smask, der lyder truende, som tænder der rammer mod hinanden.

Markeringsbid. Markeringsbid følger gerne luftbid, hvis den anden mut ikke flytter sig hurtigt eller langt nok. Igen er de ikke hårde bid, men er dog mere markante end bare truen.

Truende positurer. Når et marsvin vil virke stort og farligt, løfter det hovedet højt, så dets mund er i mutte-øjenhøjde. "Se mine tænder, og hvor stor jeg er!", betyder det.
Det står også på stive ben, for at virke større.

Jagen omkring. Alfa-mutten vil ofte markere sin status ved brutalt at jage den anden rundt i buret ved hjælp af luftbid og truende positurer.
Hvis luftbid mm. ikke respekteres hurtigt nok, kan der sker værre ting - mere om det senere.

Piben. Den jagede kan pibe højt og hjerteskærende, men det behøver ikke betyde, at det lider egentlig overlast.
Den piber for at protestere, men også for at vise, at den bestemt ikke vil tage kampen op. På den måde undgår den en rigtig kamp.

Længde-tisning Marsvin hedder ikke bare svin, fordi de ligner grise lidt. De kan også være nogle deciderede svin.
Hvis en mut vil fjerne en anden mut, er det yderst effektivt at tisse denne på næsen. De skyder simpelthen bagdelen op og tisser i den anden muts retning.
Dette kan bruges af alfa, men også af under-mutter, der ikke vil jages. Tisningen er en ikke-aggressiv måde at fjerne en anden på og fører ikke til slåskamp.
Det bruges også af hunner, der absolut ikke er interesserede i hanners opmærksomhed. En pågående han mister interessen, når han bliver tisset på næsen.

Kysning   For os ligner det de kysser, men det er oftest en undermut der prøver at fedte sig ind hos en overmut. Så snuser de overmutten på munden eller under hagen så overmutten faktisk kan give den et ordenligt hak, hvis den ville. Det er overgivelse og fedterøvs tillæg.

Nussen under hagen. Dette ligner kysning men foregår med omvendt fortegn. Her er det alfa-mutten der stikker næsen under en anden muts hage og nusser/"ordner" noget på en forælder-agtig måde.
Den lavere rangerende muts hovede bliver tvunget opad, så dens strube blive blottet. (Lyder mere dramatisk end det egentligt ser ud).
Her i huset finder under-mutten sig i det, men løber gerne væk, hvis alfa bliver for hårdhændet.

Ændring af rangorden: "Skal vi ikke tage hele postyret igen?"
Som tidligere skrevet, holdes der styr på rangordenen i det daglige.
Nogle gange ændres forholdene mutterne imellem, og så tages rangordenen op til revision.
Det hænder jo, at som en mut bliver ældre, bliver den også mere selvsikker (og større). Derfor kan man risikere en periode, hvor mutterne tager nogle gevaldige ture, fordi en tidligere under-mut gerne vil have højere rang.
Eller alfaen bliver svagere, og de andre mærker det og reagerer.

Rangorden mht. mennesker: Rangorden spiller også ind, når mutter omgåes mennesker.
Typiske alfa-dyr bliver ofte meget tamme. Desuden er mennesker jo mad-hentere og nusse-slaver, så der kan være rift om opmærksomheden.
Her er nogle eksempler:

1) Hvad alfa har, er det bedste. Har man én gang oplevet, at mutter er yderst interesserede i noget man holder i hånden, noget der dufter stærkt af menneske, eller den plads i fx sofaen mennesket lige har fjernet sig fra, så har man oplevet dette.
Du betragtes som alfa i flokken (hvis mutterne er tamme nok til at tænker på dig som andet end 'STOR'). Alfa har jo førsteret til alt det bedste, og siden du er alfa, må dét du har jo være det bedste.
Altså, dér hvor du sidder/ligger er den bedste plads, det du holder i hænderne er det bedste/sjoveste osv. osv.

2) Opmærksomhed og mad. Man skal være opmærksom på, at der ikke er noget galt i at forkæle alfa-mutten lidt. Det er ganske naturligt, at den højst rangerende får det bedste, og under-mutten bliver ikke ked af det, hvis den ellers er sørget godt for og ikke bliver snydt for mad.

Hanner:

Mandighed. Hanner viser deres mandighed på en meget karakteristisk måde.
De siger farlig-lyden ('uhuhuhu'), stritter med nakkehårene (får dem til at virke større), trækker maven ind og går på stive ben (igen størrelse), og stamper med bagbenene/ vrikker med måsen.
De kan tage lange ture, hvor de vralter 'huende' gennem buret.
Hanner humper/parrer også andre mutter (på tværs af køn), når de viser sig - og selvfølgeligt hunner, når det er tid til dét.
Når hanner lugter hunner i brunst, hænder det at de elv begynder at stinke/lugte stærkt (som af mutte-prut), hvilket skulle være tiltrækkende og mandigt.
De gnider også bagdelen meget på underlaget for at markere deres territorie.

I forhold til hunner. Hanner er oftest meget blide ved hunner og kan sagtens finde på at forsvare en svag hun mod en mutte-søde søde dig.
Der findes dog både brutale hanner, der bosser grusomt med alle andre marsvin, og svagere hanner der ikke formår at bestemme over hunnerne, (hvis ikke det er fordi, hunnen 'in question' er en Über søde søde dig som ikke vil bestemmes over).
En han vil nærme sig en hun forsigtigt og venligt, og ofte snuse til hendes bagende, for at dufte om hun er i brunst.

I forhold til andre hanner. Nogle hanner kan godt gå sammen med andre hanner. Det er nemmest med hanner, der altid har kendt hinanden som fx brødre, men det er også sandsynligt at man kan sætte en stor unge (han) til en ældre han. Den ældre vil ofte ikke se ungen som en trussel.
Nogle hanner kan dog slet ikke sættes sammen med andre, hvis de har været sammen med en dame (eller bare kan lugte en).
Andre hanner kan sagtens sættes sammen, selvom de har gået med damer., og igen er der helt atypiske hanner, der er vildt bange for alle andre hanner - også selvom de bare er store unger.
Det afhænger alene af mutternes personlighed.

Hunner (også i brunst):

Hunner kan gå sammen i større og mindre flokke. Som oftest holder de fred og ro, og får stor glæde af hinanden.
Ligesom hos mennesker, er der stor forskel på venlighed, mod, intimitet, afstandstagen mm.
Nogle mutter eeelsker at sidde tæt sammen, mens andre bliver knotne, så snart deres burfæller kommer for tæt på.

Typisk brunst opførsel. Hannerne er ikke ene om at opføre sig "mandigt".
Når hun-mutter kommer i brunst, opfører de sig ofte nøjagtigt som blærede hanner. De kan ligefrem finde på at humpe hinanden.
De stavrer rundt med strittende nakkepels og er frygteligt "farlige".
Hunner i brunst kan blive meget pirrelige og provokerende. Det ender nogen gange i snapperi og rang-markeringer.

Hårde damer. Der findes visse hunner, der bare er stride. Det kan komme så vidt, at de får fedtplet som en han, og at de ikke kan gå med andre mutter overhovedet, fordi de er så aggressive.
Underligt nok er disse hunner ofte dejlige, når de er sammen med deres menneske.
En sådan hun må gå alene, men kan placeres op ad andre hunner, så de kan se, lugte og høre hinanden.

Mutter i kamp: Det hænder at det går helt galt, og mutter slås rigtigt. Når marsvin slås, rigtig slås, kan de aldrig mere gå sammen. Vores små nuttede pelsbolde bliver lige pludselig til frådende kamphunde, der ruller rundt og prøver at skade hinanden mest muligt. Det er meget voldsomt at opleve.

Advarsel/ skæren tænder. Når en rigtig kamp er på vej, indledes den ofte med alle advarselstegnene mod hinanden, og derefter en hurtig skæren tænder, der næsten kunne lyde som en slange. Når man hører den lyd, skal man virkelig være på vagt - især omkring hanner, for det betyder ofte, at nu er det slut og de er to sekunder fra at flyve i hovedet på hinanden.

Hvad du gør. Du må ALDRIG stikke dine bare hænder ind i en kamp. Kampe er meget voldsomme og går vanvittigt hurtigt, og de kan tage fejl af dig og modparten og skade dig virkelig meget.

Den bedste måde er at forskrække dyrene ved at lave en meget høj lyd, så de lige stopper op et øjeblik, og du kan tage den ene væk fra den anden.
I svære tilfælde ænser de intet af omverdenen. Tag da en plade og skil dem ved at stikke pladen imellem dem, eller tag tykke handsker på.
Sæt IKKE dyrene sammen igen. De kan aldrig gå sammen igen. Undersøg begge dyr nøje for sår og andre skader. Vent noget tid med at evt. forsøge at sætte sådanne dyr sammen med andre, da de er helt oppe og køre. Hanner kan oftest efter sådan en tur ikke gå med nogen hanner overhovedet bagefter.

Hunner med unger:

Det er noget helt specielt at have mutte bebser i huset. Ikke nok med at de er fantastisk kære, de giver også mulighed for at observere yngelpleje-adfærd hos den voksne, og man kan fryde sig (og være urolig) over de smås stigende selvstændighed og leg.

Fra fødslen - de er ikke som gnaver-unger er flest: Ungerne fødes færdige; med pels, øjne osv. Derfor er de hurtigt ude i buret og udforske og lege.
Ungerne vil allerede i de første levedage begynde at udforske, især det spiselige i buret. De tager alt i munden, for at se om det kan spises. Nogen gange er de ikke helt store nok til fx at tumle et stykke gulerod. men de forsøger alligevel.

Kroppen: Deres fin-motorik er ikke helt færdig, og de kan se meget spøjse ud, når de vralter afsted. Især syntes jeg, det er markant for små unger, at de løfter bagpartiet utrolig højt når de går og løber.
Nogle af de sjovere ting er, når de skal klø sig og bliver så optaget af det, at de glemmer at holde styr på kroppen. *Tilt* så vælter de som små tumlinger. Dog går det virkelig hurtigt med at få styr på kropsdelene og der kan være ræs på når de leger. Især deres glædeshop "popcorning" er imponerende høje og de har ikke nogen som helst ide om at man også skal lande igen og HVOR man i så fald lander.

Ungerne og mor: Ungernes omdrejningspunkt er mor.
Føler ungen at den er blevet "væk", sætter den i et hyl uden lige. En gentagen hurtigt kaldelyd der er utrolig høj for sådan en lille størrelse. Denne lyd er mest markant i de første levedage, og som ungen bliver ældre, aftager dette savn til mor stille og roligt i takt med, at verden bliver mere og mere spændende.
De fleste marsvinemødre er meget opmærksomme på deres unger, og i den første uges tid kommer ungernes behov i første række.
Vil ungen die vil mor straks sætte sig med krum ryg så ungen kan komme til patterne. De fleste mødre er rimeligt tolerante overfor andres unger også, og deler gerne mælk ud, hvis de går med en anden hun med unger.
De har et beskytter instinkt for ungerne, men det går egentlig kun til grænserne for flokkens hieraki. Kommer et andet marsvin hen med højere rang end mor og kanøfler ungerne, er det bare ærgeligt for ungerne. Derfor skal man være obs på at flokken fungerer.

Et godt råd: Det er på sin plads at komme med et godt råd: Ungernes usikre bevægelser sammen med deres mor savn gør, at man skal passe på når man håndterer dem. Lige pludselig springer de bare ud af hånden på én eller hopper på gulvet eller lign.

Snak og rengøring: Alle der har haft unger kender en meget speciel lyd, som kun findes i et bur med mor og unger. Nogle kalder den "badeands lyden".
Det er en lille, meget sød snadder, som er snakken mellem mor og unger.
Også når mor slikker deres numser for at stimulere tarmsystemet, siger ungerne en meget bestemt lyd som reaktion. Det lyder egentlig mest som en klagen i vores ører. Ungen lader sig helt overgive til mors tunge og ender ofte med at ligge i de mærkeligste stillinger, mens mor ordner det der nu skal ordnes.
Sidder du i et rum med marsvin, er du ikke i tvivl om hvornår en eller anden unge får ordnet numse. Lyden er unik.

Når ungerne bliver større - 3 uger: Når ungerne nærmer sig de 3 uger, begynder opdragelsen. Mor holder op med hver gang at stå til rådighed, når de vil die, og tolerancen for ungerne mindskes mere og mere. Ungerne gøres klar til den voksne liv, og separationsprocessen er i fuld gang.
Det indebærer også, at ungerne simpelthen får smæk, når de irriterer mor. Den lyd de siger, når de får smæk, er hjerteskærende. Men det er bare lyd. Mor skader ikke sine unger. Får de et ordenligt hug, kan de sidde for sig selv, oftest krummet lidt sammen i kroppen, og bare hyle i flere minutter, og ens reaktion er de mindst er ved at dø. Men unger har meget lyd i sig og de bruger det gerne.
Det er oftest omkring 3 uger, at ungerne begynder at blive selvbevidste. Især hannerne kan her begynde at gå rundt og brumme overfor mor og søskende, og udvise de første tegn på deres kommende dominans status. Mor er rimelig tolerant for disse dominans ting, fordi ungerne egentlig ikke har en chance for at dominere hende, så hun bærer over med dem for det meste.
Dog kan der nu godt være lidt skænderier ungerne imellem da de vil etablere sig i hierakiet.

Når ungerne bliver større - 4 uger: Når ungerne er ca. 4 uger, er de for det meste afvænnet med at die og er fuldt selvstændigt spisende.
Når hanungerne vejer 300-320 gram skal de tages fra mor, da de allerede nu vil være i stand til at parre andre hunner. De er ligeglade med, om det er deres mor eller en søster.
Hanunger har på dette stadie et ego uden lige, og de tror selv de er en kæmpe stor avlshan på mindst 1½ kg, der bestemmer over alle.

Angst og flugt:

Da marsvin jo er byttedyr og flugtdyr (de kan jo ikke rigtigt slås med fx slanger), er de vagtsomme af natur. De opererer ligesom fx heste med 'Flugt først, undersøgelse bagefter' konceptet. Grunden er, at de ikke kan risikere at blive fanget af en fjende, så de flygter hurtigt og undersøger så bagefter, om det ikke var noget alligevel.
Mange forskellige ting kan forskrække et marsvin. Her kan nævnes pludselige bevægelser, pludselige lyde, advarselslyde fra andre marsvin (farlig-lyden) og frygt-reaktioner fra andre marsvin. Der er flere grader af angst hos mutter, som hos andre væsner.

Usikkerhed/vagtsomhed. En mut der er usikker på en situation, vil stivne (nogle gange kun ganske kort), snuse hurtigt og stirre med store øjne på det muligt farlige.

Mindre forskrækkelse. En forskrækket mut løber lynhurtigt væk fra hvor den sad, da den blev forskrækket (gerne ind i hus/ under høbunke/ bag andre mutter). Bagefter kigger den sig vagtsomt omkring. Ofte moser den forskrækkede mut bagdelen ind i et hjørne, så den ikke bliver "angrebet" bagfra.

Stor forskrækkelse. Mutten flygter hovedkuls og udstøder farlig-lyden ('uhuhuhu') i korte stakato-agtige serier. Intensiteten af lyden og varigheden afhænger af, hvor forskrækket den blev.

Panik. En mut i panik løber hovedkuls afsted uden at tage hensyn til, om den brager ind i ting eller andre mutter.
Panik ses oftest i buret, hvor det ikke er muligt at flygte særligt langt. En mut der ikke har mulighed for at flygte men er yderst angst kan slå sig mod tremmerne/andet i sin paniske søgen efter flugtmulighed.

Tilføjelse. Meget tamme mutter kommer ganske hurtigt over angst, hvis mennesket hjælper. Det mindre tamme/trygge marsvin tager ved lære af de mere tamme/trygge.
Derfor er det en god idé at lade mindre tamme marsvin gå med kælepotterne og de meget trygge. De ser hvordan burkammeraten reagerer, og lærer af det.

Her kommer lige en kort guide til det med avlshunner og de dejlige bebser.
Det er et kort oprids af de grundregler man bør kende omkring mutter i avl og salg af unger.

Mor-damen; førstegangsfødende: En hun-mut har en tidsbegrænsning af hvornår hun må begynde som avlshun. Dette gælder både hvor tidligt og hvor sent, hun må blive mor for første gang.

1) Hun skal være mindst 5 måneder gammel, når hun sættes i avl første gang.  Og veje min 850 g - 1100 g max.

2) Hun skal ikke sættes i avl for første gang, hvis hun er ældre end omkring 10 måneder.
Her kan det strækkes til et år, hvis avler (mennesket) er erfaren og kan se, at mutten er i topform og kan tåle det. Nybegynder bør ikke vente så længe.

3) Er damen fed, er der større mulighed for drægtighedssyge - Man bør generelt sørge for, at en avshun er i den bedste form, man kan få hende i. Ligesom ved alle andre væsner, giver en sund mor større chance for sunde unger.

Bebserne:

1) Unger skal veje mindst 300 gram og være mindst 1 mdr. Vedtaget lov i Dansk Marsvine Klub

2) Bebsen skal se sund ud. Dvs. med klare øjne, mad-glæde, energi osv.
Til forskel fra ved valg af fx hundehvalpe, er det ikke et dårligt tegn, at en bebs er undvigende mht. hænder i buret ol.
Mutter er jo byttedyr, og en unge der er opmærksom på omverdenen viser mere overskud end en sløv (muligvis syg) mut.
Diverse avlere nusser dog en masse på deres bebser, så de er ganske tamme allerede i en ung alder.

3) Spørg gerne avler ud om ungen.
Det kan være om hvilken mad, den er vant til eller om dens gener (fx om der er tendens til skavanker i ungens famillie). En god avler avler på sunde dyr, men bliver ikke fornærmet af venlige spørgsmål.

Skrevet af Svataben og brugerne på Buppi

Til start